Indholdsfortegnelse

Boligudlejning, flyttesyn og skat

At finde en ny lejer kan vi desværre ikke hjælpe dig med, men i dette blogindlæg skal det handle om fraflytning og skatteforhold ved fraflytning, så du kan føle dig helt tryg ved dén del!

Du udlejer en bolig, og nu har din lejer sagt op.
Sådan er det jo at være udlejer, så det er der ikke noget særligt i. Men nu er der en masse, du skal forholde dig til – udover selvfølgelig at finde en ny lejer.

Der skal laves flyttesyn, før du ved, hvor meget, der skal sættes i stand, og efter det skal istandsættelsen så sætte i gang. Det har betydning for størrelsen af depositum, der skal betales tilbage, før den nye lejer kan flytte ind.

Så… der er meget at gøre! Lad os komme i gang!

Flyttesyn og skatteforhold

Nogle af de skattemæssige forhold, du skal være opmærksom på er bl.a. din lejers indskud og dokumentation for udbedringer og istandsættelse af boligen, mens din lejer har boet der.Hvis den økonomiske afslutning af jeres lejeforhold ender helt anderledes, end du havde forventet, kan det også være at du skal ændre din forskudsopgørelse, så du har overblik over din forventede skat når året skal gøres op, og selvangivelsen (oplysningsskemaet) skal udfyldes.

Depositum

Så hvordan ser man på en lejers depositum skattemæssigt?

Et depositum er en gæld. Du skylder din lejer det beløb, der svarer til det depositum, der er indbetalt, da lejeren flyttede ind. Så da depositum ikke er en indtægt, betyder det at man ikke skal betale skat af beløbet. Det regnes altså ikke med i dine indtægter ligesom huslejen.

Istandsættelse

For at finde ud af, hvor meget depositum, der skal tilbagebetales, skal du have opgjort udgifterne til istandsættelsen.

Du skal altså sørge for at have regninger/bilag for alle udgifter. Både til materialer og timeløn, hvis du har haft håndværkere. Hvis du til gengæld selv har sat i stand, kan du kun trække udgifterne til materialerne fra depositummet. Ikke en timeløn til dig selv!

Fradrag v. udskiftning af lejer

Udgifterne ifm. istandsætningen skal trækkes fra depositummet, men ikke trækkes fra i skat.

Da depositummet ikke er en indtægt, kan man heller ikke have et fradrag for udgifter, der trækkes af beløbet.

Du har som udgangspunkt derfor ikke noget fradrag i forbindelse med fraflyning af lejer.

Nogle gange kan det hænde, at udgifterne til istandsættelsen er højere end det indbetale depositum. Så skal du opkræve de ekstra penge af din lejer. Du skal i dette tilfælde også sørge for at dokumentere de faktiske udgifter du har haft i forbindelse med istandsætningen.

Hvis lejeren ikke betaler, eller hvis det ikke er muligt for dig at opkræve pengene, kan du i din selvangivelse trække det beløb fra, som ikke er dækket af depositum. Du kan også trække beløb fra, hvis du har haft udgifter til advokat ifm. din håndtering af din lejers manglende indbetaling.

Hvis det er et meget stort beløb, kan det også være en god idé at ændre din forskudsopgørelse.

Brug for hjælp?

Hvis du gerne vil have hjælp til din boligudlejning, din forskudsopgørelse eller selvangivelse, så opret gratis en bruger på Digital Revisor og prøv med dine egne tal, hvor let det er at få helt styr på udlejning og skat! Med Digital Revisor kan du let og sikkert få de optimale skatteforhold! Og du er altid velkommen til at spørge os om hjælp. Brug fx chatten og få hurtigt svar på dine spørgsmål. Du kan læse mere om Digital Revisor og boligudlejning HER.

Det kan også være du mangler et godt digitalt værktøj til flyttesyn? Så skal du besøge vores digitale venner DomuSpect her: https://domuspect.dk/ (Det er for øvrigt deres værktøj, vi har lånt billeder af til dette indlæg!) Med DomuSpect kan du let og gratis lave flyttesyn på din udlejning!

Download

Blogindlæg

Bliv klogere på interessentskabet som virksomhedskonstruktion.

Læs indlægget

Fradrag ved udlejning er ikke altid det nemmeste at have styr på. Bliv klogere her.

Læs indlægget

Har du styr på begrebet "udbytte"? Hvis ikke kan du blive meget klogere ved at læse dette indlæg.

Læs indlægget

Skal du udlodde udbytte? Så kan det være rart at kende reglerne for udbytteskat.

Læs indlægget

Bliv klogere på hvilke regler og krav, der er til oplysningsskemaet for selskaber.

Læs indlægget

Her kan du læse om regler og krav der er til skatten i et holdingselskab og hvordan du håndterer disse.

Læs indlægget
Arrow pointing left
Arrow pointing right