Afdeling:  
Udvikling
Dato:  
September 24, 2024
Adresse: Søren Frisch vej 42h 8230 Åbyhøj

Udviklerlærling til SaaS-platform

Ansøg dette job

Er du i gang med at uddanne dig til softwareudvikler og søger en læreplads i en ambitiøs virksomhed med plads til både faglig og personlig udvikling?

Hos Digital Revisor leder vi efter en passioneret koder, der er nysgerrig, engageret og klar til at tackle spændende udfordringer.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her!

Din rolle som lærling:

Du kommer til at arbejde med software- og produktudvikling af vores selvbetjeningsværktøj, der hjælper brugerne med at danne årsrapporter og gøre indberetningen af skat nemmere. Du bliver en del af et stærkt team af 4 udviklere, der vil støtte dig i din udvikling fra studerende til færdiguddannet kode-guru.

Dine opgaver vil spænde bredt og sikre, at du bliver udfordret i din hverdag.

Du vil fx arbejde med:

• Udvikling af ny funktionalitet baseret på vores brugeres ønsker

• Kvalitetssikring og test af værktøjet

Hos Digital Revisor har vi følgende tech stack. Vi forventer, at du kender din kode, men du behøver ikke kende til alle systemerne.

• React, Node.js og Go, MongoDB, Micro service arkitektur på GCP-platformen, Docker og Kubernetes og Nats message queue

Vi planlægger selvfølgelig forløbet sammen med dig, så det matcher dine kompetencer og interesser.

Hvem er du?

• Du er i gang med at uddanne dig til softwareudvikler eller lignende, og er på udkig efter en læreplads som en del af din uddannelse.

• Du er en nysgerrig koder, der altid er klar til at lære nyt og finde på smarte løsninger til vores brugere.

Vi tilbyder:

• Spændende udfordringer, der får dit udvikler-hjerte til at banke hurtigere

• Et uformelt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og kollegialt sammenhold er i højsædet

• Fleksibilitet i din hverdag – vi ved, at studielivet kan være travlt

• Et ungt og dynamisk team, der går fra idé til handling på ingen tid

• Billig frokostordning og rigtig god kaffe (nørdet brændstof)

• Sjove og hyggelige arrangementer med kollegerne – måske et par fredagsøl og en intens Mario Kart-turnering?

• God mulighed for fastansættelse efter endt forløb

Det siger vores nuværende udviklerlærling:

”Digital Revisor er et fedt sted at være i lære. Jeg blev hurtigt kastet ud i spændende projekter, hvor jeg fik masser af ansvar og mulighed for at udvikle mine skills. Samtidig er der altid en venlig kollega klar til at hjælpe og en afslappet stemning på kontoret,” Daniel Steenberg, udviklerlærling i Digital Revisor.

Hvem er vi?

Digital Revisor er en anderledes revisorforretning. Derfor har vi sammensat et skarpt hold af mennesker med forskellige baggrunde. Vi har en bred pallette af kompetencer og tankegange, og det er lige præcis dét, der skal til for at danne et værktøj, der gør revisionsbranchen smartere, hurtigere og mere digital

Du vil have din dagligdag på vores kontor i Frichsparken i Aarhus – en kort cykeltur fra centrum og tæt på busforbindelser.

Er det dig, vi søger? Så send dit CV, et link til Gitlab / portefølje og en kort motiveret ansøgning til vores CTO Ole Soelberg.

Mail: oso@digitalrevisor.nu

Vi kalder til samtaler løbende og glæder os til at møde dig!

Afdeling: 

Udvikling

Kommunikation, udvikling og support

Ansøgningsfrist: 
September 30, 2024

Løbende

E-mail
oso@digitalrevisor.nu
Telefon:
31 77 97 73
Er det dig vi søger?
☁️ Upload CV
☁️ Upload ansøgning