Vi har taget en snak med Frederik Sandgrav fra Sandgrav Solutions. Sandgrav Solutions tilbyder kunderne at digitalisere bogholderiet, hjælpe med lønadministration og danne årsregnskaber m.m.
Frederik er lidt af en guru, når det kommer til digitalisering i bogholder- og revisorbranchen og er også kendt som den ”luddovne bogholder”, der altid ønsker at arbejde smartere. Netop dét, var en af grundene til, at han kastede sig over Digital Revisor.
Effektivisering af arbejdsgange i vores branche, kræver nemlig oftest nye og smarte værktøjer. Da Frederik hørte om Digital Revisor for første gang på en messe, blev han nysgerrig for at se, om værktøjet kunne gøre en forskel for ham, når det kom til at lave årsregnskaber for kunderne.
Nem opstart og brugervenligt system
Da Frederik og teamet begyndte at bruge Digital Revisor, stod det klart, at værktøjet var nemt at komme i gang med og brugervenligt:
”Jeg har brugt andre systemer til at danne årsregnskaber, men Digital Revisor er noget af det nemmeste software, jeg nogensinde har brugt,” fortæller Frederik.
”Den rå produktion er tung, men Digital Revisor gør de meget komplekse, manuelle og tidskrævende opgaver som at opstille årsrapporter og mappe bogføring til en enkel og hurtig sag.”
Lavede to årsregnskaber på en køretur over Fyn
Frederik beskriver en særlig oplevelse, der understreger hans pointe om Digital Revisor, som et hurtigt værktøj til årsregnskaber:
"Jeg husker en køretur over Fyn, hvor jeg sad på bagsædet og nåede at lave to komplette årsregnskaber, før vi ramte Storebæltsbroen. Det siger alt om, hvor hurtigt og brugervenligt Digital Revisor er."
Han fremhæver tre hovedfordele ved værktøjet:
- Brugervenlighed: ”Digital Revisor fjerner kompleksiteten fra opgaver, der normalt kræver meget stor præcision og gøres manuelt, og så er det hurtigt at implementere. Egentlig er det letheden, der er mest interessant for mig.”
- Hastighed: ”At løse store og krævende opgaver hurtigt er en stor fordel, både for en selv og kunderne.”
- Kvalitetssikring: "Jeg sætter også pris på, hvordan værktøjet guider os gennem forskellige kvalitetskontroller.”
Supporten gør også en forskel
Frederik peger også på de gode muligheder for at få hjælp i supporten som en klar fordel ved at bruge Digital Revisor.
”Når man har brug for hjælp, er supporten altid hurtig til at hjælpe, så man kan komme videre med opgave. Jeg har altid fået god og kompetent hjælp af Digital Revisors medarbejder.”
Har du også lyst til at bruge Digital Revisor?
Digital Revisor er et online værktøj til bogholdere og revisorer, der laver årsregnskaber og beregner skat for sine kunder.
Hvis du vil se, hvordan du kan bruge Digital Revisor til at danne årsregnskaber og arbejde mere effektivt, kan du klikke på knappen forneden og booke en gratis gennemgang af værktøjet sammen med en af Digital Revisors medarbejdere.