Beregn interessentskabets skat hurtigt og nemt

Digital Revisor er jeres online værktøj til årsregnskabet. Hent automatisk bogføringsdata, lav årsregnskabet og indberet nemt til skat.

Lav årsregnskabet og selvangivelsen for interessentskabet på 30 minutter

Icon of a cogwheel and a document. In green.

Lav årsregnskabet på rekordtid

Vi har automatiseret processen, så I hurtigt kan vende tilbage til jeres værdiskabende opgaver.  

Få nemt styr på skattereglerne

Vi holder styr på reglerne og beregningerne for jer. Værktøjet guider jer trygt igennem 5 enkle trin.

Undgå dyre revisorregninger

Ved at håndtere årsregnskab og selvangivelsen på egen hånd, kan I spare penge og bruge dem, hvor de har større betydning.

Få hjælp i chatten

Du er ikke alene. Vores erfarne medarbejdere er klar til at hjælpe dig i chatten, og vi lover, du skriver med rigtige mennesker. Vi svarer inden for et minut.

Vi har mange års erfaring med at hjælpe virksomhedsejere med at overholde kravene, lave årsregnskabet og indberette skatten.

13.186

Brugere

35.701

Indbretninger

1.795,-

Pr. regnskab

4,8

Trustpilot score

Med Digital Revisor kan I håndtere de komplekse beregninger og lovgivningen for jeres I/S

I kender jeres virksomhed. Vi kender lovgivningen. Vores digitale værktøj kombinerer tal og regler, og gør det nemt for jer at håndtere skat og årsregnskab i interessentskabet.

Kort sagt får I revisorens superkræfter.

Læs mere

Det var faktisk så nemt, at jeg var sikker på, at jeg havde glemt noget.

Da Sofia Nielsen startede sin smykkevirksomhed Philosophia Studio, var det interessen for kvalitet og design, der drev hende - ikke regnskab og moms. Digital Revisors løsning var så nem at bruge, at hun først var sikker på, at hun havde glemt noget.

Sofia Nielsen - Philosophia Studio

Læs hele casen

Beregn og indberet jeres skat

med 5 simple trin

Vores værktøj består af 5 enkle og nemme trin, der tager dig fra dine indtægter og udgifter til indberetning til Skat.

1

Hent automatisk data

2

Svar på spørgsmål

3

Skat og fradrag

4

Årsrapport færdig og klar

5

Indberetning

Hent automatisk data fra jeres bogføringssystem

Forbind Digital Revisor med jeres bogføringssystem og overfør dataene med et enkelt klik. Når dataene er hentet, sørger værktøjet for, at det sættes op, så det lever op til de krav, Skattestyrelsen sætter. Det sparer jer tid og hjælper jer med at skabe en korrekt selvangivelse for jeres I/S, som I nemt kan indberette.

Svar på en række relevante spørgsmål, der er baseret på jeres bogføring og årsregnskabet for jeres interessentskab

Vores værktøj er intelligent og stiller kun spørgsmål, der har direkte med jeres I/S' bogføringsdata at gøre. Det betyder, at I ikke skal bruge tid på regnskabs- og skattemæssige emner, der ikke relaterer sig direkte til jeres interessentskab. Vi tager os af det faglige, mens I svarer på spørgsmål – det er nemt og enkelt.

Håndtering af jeres interessentskabs skat og fradrag

Værktøjet beregner jeres interessentskabs skat automatisk og henter alle fradrag. Det gør den på baggrund af jeres bogføring og svar på spørgsmålene i forrige trin. I kan vælge mellem forskellige skatteordninger, så I får de mest optimale fradrag og muligheder. Hver interessent kan vælge sin egen skatteordning. Værktøjet sikrer, at det hele kommer til at stå korrekt.

Jeres årsregnskab er færdig og klar til banken

Jeres årsrapport er nu dannet og kan underskrives digitalt. Årsrapportens indhold opfylder alle årsregnskabslovens krav og kan bl.a. bruges til at sende til banken. Når alt er på plads, er det tid til at underskrive rapporten. Digital Revisor henter automatisk oplysninger på de personer, der skal underskrive og hjælper jer med at sende det til underskrift.

Indberet årsregnskabet for jeres interessentskab til Skattestyrelse

I det sidste trin indberetter I jeres I/S' oplysninger til Skattestyrelsen. I får en komplet guide fra os, der fortæller jer præcist, hvilke tal I skal skrive i Skats rubrikker på selvangivelsen for jeres I/S.
Færdig: Fortsæt, hvor I slap
I er nu i mål med jeres årsregnskab og har indberettet jeres I/S' skat. Nu kan I fortsætte, hvor I slap og atter fokusere på at udvikle jeres forretning.

Mangler du hjælp for at komme helt i mål?

Vi sidder altid klar til at hjælpe dig i chatten, hvis du er gået i stå eller har spørgsmål til din årsrapport, skat og indberetning. Du kan altid finde chatten i højre hjørne, og vi glæder os til at hjælpe dig. Vi svarer inden for et minut.

Alle priser er eksklusive moms.

I kan sagtens gøre det selv

Hvorfor skal det være så svært at indberette til det offentlige? Hos Digital Revisor tror vi på et smartere system, hvor alle kan indberette selv. Det er netop derfor, at vi har lavet vores værktøj.

Hver dag hjælper vi brugere med at blive trygge ved deres årsregnskaber og selvangivelser. Administration, skat og årsregnskaber skal nemlig ikke stoppe virksomheder fra at blive en succes eller afholde iværksættere i at skabe nye. Digital Revisor arbejder på at skabe en billigere, mere tilgængelig og mindre stressende proces.

Gør som andre virksomhedsejere
og lav årsrapporten selv

Seneste blogindlæg

Udbytteskat

Skal du udlodde udbytte? Så kan det være rart at kende reglerne for udbytteskat.

Læs mere

Udbytte

Har du styr på begrebet "udbytte"? Hvis ikke kan du blive meget klogere ved at læse dette indlæg.

Læs mere

Oplysningsskema for selskaber

Usikker på oplysningsskemaet? Bliv klogere på reglerne og krav for selskaber.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Et interessentskab (I/S) er en virksomhedstype, som to eller flere personer/virksomheder ejer og driver i fællesskab. Interessenterne deler både overskud og tab, samt ansvar og risiko, hvilket både har sine fordele og ulemper. Interessentskaber bruges ofte til mindre virksomheder og familiedrevne forretninger og minder på mange måder om enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at interessenterne/ejerne hæfter personligt og solidarisk for alle virksomhedens forpligtelser. Med andre ord, hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan kreditorerne kræve hele beløbet betalt af en enkelt interessent, som så må søge regres hos de andre interessenter for deres andel.

Interessentskaber kan være en ideel virksomhedsform for parter, der ønsker et tæt samarbejde og er villige til at påtage sig en betydelig risiko i fællesskab. Det er dog vigtigt at skabe et godt fundament ved at udarbejde en grundig og præcis interessentskabskontrakt, som regulerer forholdet mellem interessenterne, herunder fordeling af overskud og tab, beslutningsprocesser og forholdene ved eventuel opløsning af interessentskabet. Et velfungerende samarbejde mellem interessenterne er afgørende for at potentielle konflikter minimeres og virksomhedens succes bliver sikret.

Et interessentskab (I/S) tilbyder en lang række unikke fordele, som gør den til en attraktiv virksomhedstype for iværksættere og samarbejdspartnere, der ønsker at dele ansvar og risiko, uden at skulle opfylde overordnede krav om startkapital eller omfattende regnskabspligt. Vi har her samlet nogle af de overordnede fordele ved et interessentskab:

• Simpel struktur: Et I/S er nemt at etablere og administrere sammenlignet med andre selskabsformer. Det gør det lettere for nye virksomheder at komme i gang uden omfattende bureaukrati eller høje omkostninger.
• Deling af ansvar: Flere ejere betyder, at ansvaret og arbejdet er fordelt mellem jer som interessenter. Det gør det muligt at få flere kompetencer ind fra start og giver ofte en stærk dynamik.
• Ingen krav om startkapital: Når I opretter et I/S, skal I ikke bekymre jer om startkapitalen, hvilket gør det nemt at komme i gang.

Selvom et interessentskab (I/S) kan være en attraktiv virksomhedsform for mange, er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle ulemper, der følger med. Vi har her samlet nogle af de overordnede ulemper ved et interessentskab:

Personligt ansvar: Som interessenter i et I/S hæfter I personligt og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Skulle der opstå økonomiske problemer i virksomheden, er der en risiko for, at det vil gå ud over jeres personlige økonomi.

Beslutningstagning: To eller flere parter interessenter kan give en god dynamisk, men det kan også skabe uenigheder. Her skal I være opmærksomme på at have en gennemarbejdet kontrakt i tilfælde af konflikter.

Når I driver et interessentskab (I/S), bliver I beskattet efter personskattereglerne. Det betyder, at I skal justere forskudsopgørelsen og indberette overskud eller underskud.
Vi har her samlet 6 ting, I skal være opmærksomme på i jeres interessentskab.

1. Fordeling af overskud
Interessentskaber beskattes ikke som selvstændige enheder. I stedet fordeles overskuddet mellem interessenterne efter den fordelingsnøgle, I har aftalt. Herefter skal I hver især indberette andelen af overskuddet i den personlige selvangivelse.

2. Selvangivelse
Når Skat åbner for årsopgørelsen i midten af marts, skal hver interessent oplyse det endelige over- eller underskud i oplysningsskemaet (tidligere selvangivelse)

3. Forskudsopgørelse
For at undgå en ekstraregning fra Skat, bør I justere jeres forskudsopgørelser for at afspejle den forventede indkomst fra interessentskabet. Sker der store ændringer i jeres økonomi, skal I tilpasse forskudsopgørelsen, så I får betalt den korrekte skat – præcis som I ville gøre, hvis I var arbejdstagere.

4. Fradrag og omkostninger
I kan fratrække jeres andel af virksomhedens omkostninger i selvangivelsen. Det inkluderer både driftsomkostninger, afskrivninger og andre relevante udgifter. Vores værktøj hjælper jer med automatisk at finde alle fradrag, I har ret til som interessenter.

5. Momsregistrering
Hvis jeres I/S har en omsætning over momsgrænsen (aktuelt 50.000 kr. inden for 12 måneder), skal virksomheden registreres for moms. Interessentskabet skal opkræve og afregne moms i henhold til gældende regler.

6. Løbende bogføring
Det er altid en god idé at lave løbende bogføring, da det letter processen med indberetning til Skat. Med Digital Revisors værktøj kan I nemt forbinde jeres bogføringssystem og få udregnet jeres skat og få styr på diverse fradrag.

Når I overvejer at starte eller allerede driver et interessentskab (I/S), er det vigtigt at forstå, hvordan I hæftelsen fungerer:
Personlig hæftelse: Alle interessenter i et interessentskab hæfter personligt for virksomhedens gæld, i modsætning til i et selskab med begrænset hæftelse, hvor man som ejer kun hæfter for det beløb, man har investeret i virksomheden. Hvis interessentskabet ikke kan betale sine regninger, kan kreditorer kræve betaling direkte fra din personlige formue, herunder bankkonto og ejendom.

Solidarisk hæftelse: Interessenterne hæfter solidarisk, hvilket betyder, at I hver især kan blive holdt ansvarlig for hele virksomhedens gæld, og ikke kun for sin egen andel. Hvis en kreditor kræver hele beløbet fra dig, skal du betale det fulde beløb og derefter søge at få de andre interessenter til at betale deres forholdsmæssige andel.

Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i chatten.