ESG vender tilbage som et kreditkrav: Hvad betyder L193 B for revisorer og SMV’er?

ESG er for alvor kommet tilbage på dagsordenen. Først troede vi, at OMNIBUS tog gassen af ballonen, men vedtagelsen af lov L193 B sætter skub i ESG-rapporteringen for SMV’er igen. Loven bestemmer nemlig, at bankerne skal tage stilling til virksomheders risikostyring ift.  ESG-faktorer og deres omstillingsplaner, når de kreditvurderer små og mellemstore virksomheder.

Dermed er ESG ikke længere kun for de største og børsnoterede selskaber, men også relevant for den lokale VVS’er eller den nye SaaS-virksomhed.

Det giver både nye muligheder og udfordringer i revisorbranchen: Hvordan skal virksomhederne fremskaffe de data, bankerne efterspørger? Og hvordan kan revisorerne, som ”trusted advisors”, hjælpe kunderne, når viden, processer og værktøjer til ESG stadig er nye og uprøvede?

I dette blogindlæg kan du blive klogere på ESG til SMV’er, hvordan det kommer til at give nye muligheder for dig som revisor, og hvordan Reportability kan blive din måde at komme i gang med ESG-rapportering for dine kunder.

Hvad er ESG – helt overordnet?

ESG står for Environmental, Social & Governance – altså miljø, sociale forhold og god ledelsespraksis. Bogstaverne er tre faktorer i bæredygtighedsindsatser og fungerer som den ramme, virksomheder bruger til at kommunikere sin påvirkning på omgivelserne.

Uden for det almindelige og klassiske regnskab laves også et bæredygtighedsregnskab og for hver kategori i ESG, er der en række forhold at indregne:

• E (Enviromental): Fx energiforbrug, CO₂-udledning, vandforbrug og affald.
• S (Social): Fx medarbejderforhold, ligestilling, arbejdsmiljø, leverandørpolitik.
• G (Governance): Fx ejerskabsstruktur, ledelsesansvar og politikker for etik og compliance

I store børsnoterede selskaber har ESG længe været et krav fra investorer, banker og lovgivning (fx CSRD). Men med den nye lov som vi kort beskrev for oven, bliver det nu også et krav, når bankerne skal lave kreditvurderinger af SMV’er.

Det er en konkret udfordring både for virksomhederne og deres revisorer, og derfor er det også vigtigt, at revisoren ved, hvordan der kan rådgives og hjælpes.

Hvorfor kommer ESG nu igen?

For et par år siden var ESG ved at blive et konkret krav fra banker, investorer og myndigheder. Det skete ifm. EU’s CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) som et led i EU’s overordnede Green Deal-strategi om at gøre EU klimaneutralt i 2050. CSRD satte retning mod, at store virksomheder skulle udarbejde detaljerede ESG-rapporter, og herefter var det planen, at ESG-kravene løbende skulle bevæge sig nedad til også at gælde SMV’er.

Men som altid, når vi har med politik at gøre, kan der ske mere eller mindre uventede drejninger, og det skete med den såkaldte Omnibus-forordning, der tog farten ud af processen og gav mere tid til virksomhedernes implementering af ESG-rapportering.

Loven betyder, at banker og realkreditinstitutter nu skal inddrage ESG-risici, når de kreditvurderer virksomheder – herunder SMV’er. Det betyder ikke, at SMV’er skal lave store ESG-rapporter som de børsnoterede, men bankerne er nu forpligtet til at stille spørgsmål om bæredygtighed, når de skal vurdere en virksomhed.

SMV’erne skal dermed være i stand til at dokumentere CO2-aftryk, energiforbrug, sociale politikker eller andre relevante data.

I kraft af SMV’ernes størrelse har de fleste med stor sandsynlighed ikke interne ESG-eksperter at trække på.

Så hvor ender opgaven?

Revisoren som den oplagte sparringspartner

Som revisor er man i forvejen midt i sine klienters tal, data og processer, og når der kommer nye krav, går de fleste virksomheds- og selskabsejere typisk til revisoren for at finde ud af, hvor de står. Mange revisorer kan derfor forvente at få spørgsmål som:

• ”Hvad er det her ESG for noget?”
• ”Hvordan finder jeg de tal, banken vil have?”
• ”Kan du hjælpe mig med at finde tallene?”

Revisoren er allerede ”trusted advisor” på det finansielle område – en rolle, der er forankret i viden, standardiserede processer og velkendte værktøjer. Med ESG-data ifm. kreditvurderinger opstår en ny opgave i at indsamle, validere og formidle ikke-finansielle data.

Hvordan kan du hjælpe dine kunder med ESG-rapportering?

ESG kan hurtigt føles som et stort, komplekst og uoverskueligt rapporteringsområde for både revisorer og kunder. Vi ved ikke præcist hvilken data, bankerne vil efterspørge, og mange ved ikke, hvordan de overhovedet skal begynde at måle energiforbrug, CO2-aftryk eller sociale forhold.

Det er i den forbindelse, at du, som revisor, har en oplagt rolle som guide, oversætter og kommende ESG-rapportskaber:

• Du kan hjælpe med at finde ud af, hvilke ESG-data der er relevante.
• Du kan sikre, at dataene dokumenteres og struktureres.
• Du kan præsentere tallene i et format, som banken kan bruge i kreditvurderingen.

Heldigvis er det ikke sådan, at vi er på bar bund ift., hvordan vi kan hjælpe de SMV’er, der skal dokumentere deres bæredygtighed og påvirkning af samfundet. EFRAG er nemlig kommet med en frivillig standard til ESG-rapportering for SMV’er, der kaldes VSME.

Standarden giver en fast ramme for, hvilke data der skal indsamles, og hvordan rapporten skal opbygges. Det gør det muligt at integrere ESG-rapporteringen som en naturlig del af de finansielle ydelser, du allerede leverer i stedet for at starte fra bunden hver gang.

Du kan hjælpe dine kunder med at oversætte ESG fra noget nyt og uklart til noget konkret og anvendeligt, som både banken og kunden kan bruge.

ESG-rapportering ligner faktisk noget, revisoren allerede kan

Selvom ESG-området er nyt, minder strukturen meget om finansiel rapportering. Det illustrerer ovenstående billede.

Revisorerne har derfor en naturlig indgang:

• Den, der fører bogholderiet, kan også registrere ESG-data.
• Den, der laver årsrapporten, kan også stå for ESG-rapporten.

Med et passende værktøj kan ESG blive en integreret del af den eksisterende rapporteringsproces – frem for en separat og tung opgave.

ESG-rapport via VSME-standarden

Som vi nævnte tidligere, virker ESG-rapportering som en uoverskuelig opgave, men VSME-standarden er en rigtig god hjælp.

VSME (Voluntary standard for non-listed, micro-, small and medium-sized undertakings) er nemlig udviklet specifikt til små og mellemstore virksomheder og giver:

• En klar ramme for, hvilke ESG-data der bør indsamles.
• Et fælles sprog, så banker, virksomheder og revisorer kan tale om de samme nøgletal.
• En konkret rapportstruktur, der minder om den, virksomhederne allerede kender fra årsrapporten.

Med et digitalt værktøj bygget til VSME-standarden kan revisoren:

• Hjælpe kunden med løbende registrering af ESG-data.
• Skabe en ESG-rapport, der matcher bankens forventninger.
• Integrere ESG som en naturlig forlængelse af den finansielle rapportering – uden at skulle opfinde egne skemaer eller processer.

Dermed bliver ESG mindre ”farligt” og mere håndgribeligt – både for revisoren og for den mindre virksomhed, der bare gerne vil kunne svare, når banken spørger.

Vi har værktøjet til dig, der skal lave ESG-rapportering

Vi oplever ofte, at revisorer siger:

“Vi er ved at uddanne os i ESG, men vi vil helst ikke tage opgaven ind endnu.”

Det er forståeligt – for ESG er stadig nyt, processerne er ikke afprøvet, og ansvaret kan føles både stort og risikofyldt.

Her kan et specialiseret værktøj som Digital Revisors/Reportabilitys ESG-løsning skabe tryghed og gøre opgaven håndgribelig. Værktøjet er bygget op omkring VSME-standarden, som EU og EFRAG har udviklet til netop SMV’er. Det betyder, at du, som revisor, kan hjælpe dine kunder med ESG-rapportering på en måde, der minder om det, du allerede gør i finansrapporteringen:

• Struktur: ESG-rapporten følger samme velkendte opbygning som finansrapporten, så både revisor og bank kan læse og forstå tallene.
• Standardisering: Rapporterne bliver lavet i et anerkendt format (iXBRL) og følger en standard, som bankerne kan bruge direkte i deres kreditvurdering.
• Datahåndtering: Værktøjet hjælper med at hente data ind fra bogholderi og driftssystemer – præcis som I gør med finansielle tal.
• Fokus: Kun de ESG-data, der er relevante for den konkrete virksomhed, bliver vist, så processen forbliver enkel og overskuelig.
• Faglig ro: Med et værktøj, der er målrettet SMV’er og bygget til revisorer, bliver ESG-opgaven ikke en ny, utryg specialopgave – men endnu en professionel rapporterings- og rådgivningsydelse, du kan tilbyde dine kunder.
• Kort sagt: ESG behøver hverken være kompliceret eller farligt. Med det rigtige værktøj bliver det en naturlig del af den tillidsbaserede rolle, du allerede har som revisor.

En ny forretningsmulighed – og en ny tillidsopgave

Med L193 B bliver ESG-rapportering ikke længere et “nice to have”, men et “need to have” for SMV’er, der har brug for bankfinansiering. Revisorerne får derfor en oplagt rolle som dem, der:

• forklarer kravene for kunderne,
• hjælper med at samle og strukturere data,
• udarbejder selve ESG-rapporterne.

Det er en ny forretningsmulighed – men også en tillidsopgave, hvor revisorens styrke som uafhængig og faglig rådgiver virkelig kommer i spil.

Klar til at hjælpe dine kunder?

Vi har udviklet et værktøj, der gør det nemt at danne ESG-rapporter efter VSME-standarden – målrettet netop de små og mellemstore virksomheder, der nu bliver mødt af bankernes ESG-krav.

Vil du vide mere?

Tag fat i os – vi viser dig gerne, hvordan du kan gøre ESG-rapportering til en tryg og naturlig del af din rådgivning.

‍

‍

‍