Sambeskatning

Sambeskatning er et andet ord for fælles beskatning. Det betyder helt overordnet, at et holdingselskab, der har et eller flere datterselskaber under sig, indgår i en samlet koncern, og oftest har pligt til at afregne skat som en samlet enhed. Altså pligt til, at gøre brug af sambeskatning.

Men hvem er det nu lige, at disse koncerner gælder over? Og hvornår skal man helt præcist sambeskatte?

Der er helt forståeligt mange spørgsmål til sambeskatning, for det er en svær størrelse at blive klog på.
I det her blogindlæg vil vi forsøge at komme spørgsmålene til livs.

Husk at du altid kan skrive eller ringe ind til os, hvis du har yderligere spørgsmål til din sambeskatning.

Lad os komme i gang!

Hvad er sambeskatning?

Som vi kort var inde på før, så er sambeskatning et andet ord for fælles beskatning.

Dét betyder helt enkelt, at hvis dit selskab indgår i en koncern dvs. en selskabskonstruktion, hvor der er et overliggende holdingselskab, som kan kontrollere dit selskab og eventuelt andre underliggende selskaber, så beskattes alle selskaberne sammen.

 Med andre ord, så bliver dit selskabs økonomi rent skattemæssigt ”blandet sammen” med de andre, der indgår i koncernen.

Og i sådan en koncern, er det moderselskabet, der sørger for sambeskatningen og alt det administrative arbejde, der hører med.
Et moderselskab er som sagt et holdingselskab, og en grundigere gennemgang af deres funktion kommer vi nærmere ind på senere i blogindlægget.

Hvad betyder sambeskatning?

Nu har vi fået på plads, at selskaber der indgår i en koncern, hvor der er et moderselskab, skal sambeskatte.  

Men hvilken betydning har det så for de enkelte selskaber hver især, og koncernen som helhed?

Lad os tage et eksempel:

Figuren du kan se ovenover, viser hvordan en sambeskattet koncern, er bygget op.
Holdingselskabet, som er moderselskabet i en koncern, har købt anparter i to selskaber, der indgår som datterselskaber i koncernen.

Det vil sige, at holdingselskabet nu ejer de to datterselskaber100%, og at koncernen skal sambeskatte.

Hvilket betyder, at hvis det ene selskab fx har et underskud på -50.000 kr., og det andet selskab har et overskud på 100.000 kr., så bliver overskuddet i det ene selskab ”udlignet” med underskuddet i det andet selskab.  

Det vil sige, der er et samlet resultat på 50.000 kroner, og koncernen bliver derfor kun beskattet af 50.000 i stedet for 100.000 kroner, som havde været tilfældet, hvis der ikke var sambeskatning.  

Havde selskaberne tilsammen et underskud, så ville de næste år kunne medtage underskuddet og modregne det i et eventuelt overskud ligesom i eksemplet ovenover, så skatten nedbringes.

Omvendt, hvis alle selskaberne i koncernen tilsammen er i overskud, så finder man det samlede overskud for alle selskaberne i koncernen og beskattes efter det.

Fordele ved sambeskatning

Ovenstående eksempel er et billede på, at der er fordelagtige skattemæssige fordele ved at være en del af en sambeskattet koncern.

Og hvis vi lige skal skære det helt ud i pap, så medfører en sambeskattet koncern, at underskuddet fra det ene datterselskab kan trækkes fra i den skat, der skal afregnes fra de andre selskaber.

Derfor udnytter du og de andre selskaber i koncernen altså det skattemæssige underskud i det ene selskab, og betaler på den måde mindre i skat.

Hvornår er selskaber i en koncern omfattet af sambeskatning?

Som vi var inde på før, så er der et moderselskab og mindst ét datterselskab i en koncern med sambeskatning.

Når man taler om moderselskaber i et koncernforbund, så omhandler det oftest selskabet med mest bestemmende indflydelse over de andre selskaber, hvilket oftest er holdingselskabet. Fordi det netop er holdingselskabet, der køber en anpart i et selskab.

Her gælder det som udgangspunkt, at hvis et holdingselskab ejer 51% eller mere af dit selskab, så tager du del i en sambeskattet koncern.
Og er der flere selskaber i den koncern, hvor holdingselskabet ejer 51% eller mere, så indgår alle selskaber i én samlet sambeskatning.

Der kan selvfølgelig være nogle interne aftaler, som gør, at holdingselskabet ikke alene sidder på den bestemmende indflydelse fx ved en konkret ejeraftale.
Det er dog undtagelsen, og vi ser oftest, at holdingselskabet i en koncern agerer moderselskabet / administrationsselskab og datterselskaberne kontrolleres herefter.

Moderselskabet

Det er holdingselskabet, der er moderselskabet i en koncern med sambeskatning.
Og hvis du skulle være i tvivl om, hvad et holdingselskab er og hvilke regler, der er for den type selskab så kan du læse mere om det her‍

Men hvad kan man egentlig tillægge et moderselskab, udover at det ejer 51% eller mere af datterselskaberne i koncernen?

Jo, et moderselskab som tilhører det øverste selskab i koncernen, vil også kunne blive kaldt et administrationsselskab.
Hvilket betyder, at det er selskabet, som har ansvaret for administrationen og for at indlevere den samlede selvangivelse for alle de sambeskattede selskaber.

Moderselskabet skal altså sørge for

• at gennemføre alle indbetalinger af enhver skat for de sambeskattede selskaber
• at være kontaktperson i forholdet til Skat for alle de sambeskattede selskaber

Desuden er det også rigtig vigtigt, at moderselskabet sørger for at udpege administrationsselskabet og melder det til Skat.
Og det skal gøres indenfor 1 måned efter etableringen af en sambeskatningskoncern. Det kan du læse mere om her

Datterselskaberne

Selvom, at det er moderselskabets ansvar, at der er styr på koncernens indbetalinger og skat, så skal datterselskaberne stadigvæk udfylde en selvangivelse, der indeholder en opgørelse over deres indkomst, som skal indberettes til Skat.

For det er først, når alle selskaber har gjort det, at moderselskabet færdiggør sin selvangivelse og udfylde felt 076, som er den skattepligtige indkomst for alle selskaberne i koncernen.  

Når datterselskaberne har lavet en selvangivelse, så indbetaler de hver sin andel af den samlede skat til moderselskabet, som står for at indbetale den samlede skat til SKAT. Og på den måde sikrer man sig, at Skat får de rigtige oplysninger, og man ikke står tilbage med et træls skattesmæk eller uorden i sagerne.

‍

Få hjælp hos Digital Revisor

Der er tre måder, du kan komme i mål med årsrapporterne og selvangivelserne for selskaber i en koncern, der sambeskatter.

1.    Gør det selv

2.    Få hjælp fra en revisor

3.    Vær din egen revisor med Digital Revisors onlineværktøj

Det er selvfølgelig altid den billigste løsning at gøre det selv, men det er også den absolut mest tidskrævende og risikofyldte løsning, da du nemt kan komme til at overse noget eller tage fejl af afgørende punkter i selvangivelsen og årsrapporten. Det kan medføre bekostelige konsekvenser for koncernen.

En revisor kan også hjælpe med årsrapporten og selvangivelsen, og det er nok den løsning, der kræver mindst arbejde af dig. Til gengæld er det også den dyreste og mest ressourcekrævende løsning.

Den sidste mulighed er at gøre det selv med hjælp og vejledning fra Digital Revisor. I vores værktøj, er der taget højde for alle lovgivninger.
Det eneste du skal gøre, er at følge 5 enkle trin, og så sørger værktøjet for, at du sidder tilbage med en komplet årsrapport og selvangivelse, du kan bruges hos Skat.

Vi kan hjælpe dig med sambeskatningen.

 Opret en gratis profil lige her, og kom i gang med årsrapporterne og sambeskatningen. Du kan også læse mere om vores service ved at klikke her.