Hvad end du ejer en lille virksomhed eller et stort selskab, så skal der laves årsregnskab. I det her blogindlæg gør vi dig klogere på, hvordan du laver dit årsregnskab som ejer af en virksomhed i regnskabsklasse A eller B.
At være virksomheds – eller selskabsejer er forbundet med en masse opgaver. Og vi ved fra erfaring, at en af de opgaver de fleste bare gerne vil have overstået, er årsregnskabet.
Det er både uoverskueligt, forvirrende og frygtindgydende. For tænk nu hvis du overser et eller andet, laver fejl eller skriver forkert? Kommer Skat så efter mig? Ja, årsregnskabet er for mange fyldt med søvnløse nætter og nye grå hår.
Vi forstår dig godt. Derfor har vi skrevet dette blogindlæg, så du bliver klogere på, hvordan du kommer bedst i mål med at lave dit årsregnskab.
Et årsregnskab i regnskabsklasse A og B er et fyldestgørende og retvisende indblik i din virksomheds økonomi i det forgange år. Regnskabet bruges både af dig selv, dine interessenter. For selskaber i regnskabsklasse B skal Erhvervsstyrelsen også have adgang til dit årsregnskab.
Uanset om du befinder dig i regnskabsklasse A eller B, så er årsregnskabet altså en essentiel del af det at drive virksomhed / selskab.
Første årsag er, at årsregnskabet giver dig selv et overblik over, hvordan økonomien i din koncern har set ud i det forgange år. I årsregnskabet skal du fx angive indtægter, udgifter, formue, pengestrømme osv., og på den måde kan se om du fx har overskud eller underskud i din virksomhed.
Anden årsag er, at det for langt de fleste virksomhedstyper er et krav, at du udarbejder en årsrapport, der laves på baggrund af årsregnskabet. Har du en personligejet virksomhed i regnskabsklasse A, er det ikke et krav at du udarbejder et årsregnskab til det offentlige.
Til gengæld er det som udgangspunkt en nødvendighed. Først og fremmest fordi, du kan blive bedt om at fremvise dit årsregnskab for dit pengeinstitut, dine kreditorer eller andre interessenter, som forventer et regnskab, der er opsat efter almindelige regnskabsmæssige principper.
Derudover er årsregnskabet også en nødvendighed, fordi det er tallene herfra du skal bruge på dit oplysningsskema.
Du kan læse mere om årsregnskabet for virksomheder i regnskabsklasse A her.
Hvis du er ejer af et selskab i regnskabsklasse B, er du underlagt at udarbejde og indsende et formelt årsregnskab hvert år til Erhvervsstyrelsen, der opfylder kravene for selskaber i regnskabsklasse B.
Udover, at bogføringen er en vigtig del af dannelsen af årsregnskabet, er der som tidligere nævnt også nogle regler og krav til dit årsregnskab, der skal overholdes. Disse regler og krav afhænger igen af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed / dit selskab tilhører.
Fælles for både regnskabsklasse A og B, er, at følgende skal indgå i årsregnskabet:
Du kan læse mere om kravene fra Erhvervsstyrelsen her.
Selvom det langt hen ad vejen er dit ansvar, at årsregnskabet er fyldestgørende og retvisende, så er der bestemt intet i vejen for at få lidt hjælp udefra. Ligesom du med god ret også kan vælge at lave det selv. Når det kommer til dannelsen af årsregnskabet, så er det dig og kun dig, der bedst ved hvordan det skal laves.
Vi ser dog mange være i tvivl om, hvilke muligheder der er for at lave årsregnskabet.
Og det forstår vi sådan set godt. For der er flere måder, du kan komme i mål med dit årsregnskab, og det er som sagt ene og alene op til dig, hvilken af nedenstående metoder du vælger at benytte.
Den første metode er velegnet til dig, der mener du har fuldstændig styr på alle regler og krav og ligeledes har et komplet overblik over din bogføring.
At gøre det hele selv er selvfølgelig den billigste løsning, men det er også en løsning vi ser mange tabe pusten på. For der er rigtig meget, du skal have styr på, hvilket både tager tid, kræver mange ressourcer og kan give mange søvnløse nætter.
Derfor ser mange også den her metode, som den mest risikofyldte. Fordi, risikoen for at overse eller glemme et tal, en udregning eller misforstå en regel er stor. Hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for både dig og din koncern.
At få hjælp fra en revisor er nok den mest velkendte løsning. Det er for mange også den nemmeste løsning, fordi du med en revisor har muligheden for at få en professionel til at lave dit årsregnskab. Men, og der er altid et men – det er også en dyr og relativ ressourcekrævende løsning.
Først og fremmest fordi, det koster mange penge at få en revisor til at lave dit årsregnskab.
Derudover, så skal en revisor kende til din koncerns økonomi, før vedkommende kan lave årsregnskabet, hvilket betyder at du på forhånd selv skal have et godt overblik over din endelige bogføring.
Og sidst men ikke mindst, så kan du risikere at skulle vente på dit årsregnskab, da en revisor typisk har mange andre klienter han eller hun skal håndtere.
Jojo, den er god nok. Du kan faktisk godt blive din helt egen revisor uden at tage en uddannelse eller være nødt til at bruge utallige ressourcer på bekymringer om regler, udregninger og tal.
Hos Digital Revisor har vi et online værktøj, der igennem 5 enkelte trin guider dig i mål med dannelsen af årsregnskabet, hvad end dit virksomhed / selskab befinder sig i regnskabsklasse A eller B.
Det tager ikke meget mere end 30 minutter, fra du går i gang, til du sidder med et færdigt årsregnskab samt en komplet oversigt over, hvilke tal du skal indtaste i dit oplysningsskema.
Undervejs sørger værktøjet for, at lovgivningens regler og krav for hhv. regnskabsklasse A eller B bliver overholdt samtidig med, den sikrer, at du indtaster dine tal korrekt og fyldestgørende til Erhvervsstyrelsen og Skat.
Og skulle du sidde med nogle spørgsmål eller være i tvivl om noget, så sidder vores dygtige revisorer klar til at hjælpe dig på enten chat eller telefon.
Lyder denne løsning som noget for dig?
Så kan du oprette en gratis profil her og allerede nu komme i gang med, at lave årsregnskabet for din virksomhed i regnskabsklasse A eller B.
Hvis du skal sælge den ejendom, du udlejer, bør du kende til parcelhusreglen.
Er du ny boligudlejer? Få hjælp til husleje, økonomi og Skat her.
Bliv klogere på interessentskabet som virksomhedskonstruktion.