Bliv klogere på, hvad der er relevant at vide om årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven er lidt af en mastodont og består af 170 forskellige paragraffer, der skal være styr på. Det kan være overvældende for langt de fleste, og hvis du har en virksomhed eller et selskab, kan det være ekstra svært for dig at kende til bekendtgørelserne, når du også har en daglig forretning at holde øje med, og som du sikkert også synes er langt mere spændende.
Men ikke desto mindre er der noget at overholde, og det er givet ved lov. I stedet for at læse den på det kludrede jurasprog, kan du blive klogere på den her uden at være flydende i ”paragrafisk”.
I Digital Revisor betjener vi primært kunder i regnskabsklasse A og B, og derfor går vi ikke i dybden med lovens bestemmelser for selskaber i regnskabsklasse C og D i dette blogindlæg.
Årsregnskabsloven er en samling af de regler, som alle danske virksomheder og foreninger skal overholde ved udarbejdelsen af deres årsregnskaber.
Formålet medloven er at sikre gennemsigtighed og ensartede regler for årsregnskaber, så det bliver lettere at sammenligne virksomheder og sikre korrekt regnskabsførelse.
Loven blev vedtaget i 1983 og har løbende gennemgået forskellige ændringer, fordi ændringer i både nationale og internationale regnskabsstandarder var nødvendige at inkorporere i loven.
Loven fastlægger blandt andet, at danske virksomheder i regnskabsklasse B, C og D årligt skal aflægge en årsrapport, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.
Som vi allerede har været inde på, indeholder årsregnskabsloven 170 forskellige paragraffer. Dermed giver loven en detaljeret beskrivelse af de regler, enhver virksomhed i landet skal overholde, når det kommer til udarbejdelsen af deres årsregnskab.
I loven kan du læse om alt fra kravene til bæredygtighedsrapporter for tredjelandsvirksomheder til offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer. Vi kommer ikke ind på det hele, men vil i stedet fokusere på det mest vigtige for dig, der ejer en virksomhed i regnskabsklasse A eller B.
Ja, det er det. Så kort kan det siges. Det gælder hvis du har et selskab i regnskabsklasse B, C og D. Dette årsregnskab skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, og derudover skal de skattepligtige oplysninger også indberettes til Skattestyrelsen.
Har du en virksomhed i regnskabsklasse A, er kravene dog anderledes. Det er ikke et krav, at du skal aflevere et egentligt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men du skal lægge dine tal sammen fra et skatteår og indberette det til Skat. Nogle virksomheder i regnskabsklasse A, laver årsregnskaber, og gør man det, skal man følge kravene i årsregnskabsloven.
Årsregnskabsloven gælder for alle virksomheder i Danmark. Loven er opbygget efter en byggeklodsmodel, der inddeler virksomheder i fire kategorier efter størrelse. Kategorierne kaldes regnskabsklasse.
Det er virksomhedernes omsætning, balance og antal ansatte, der afgør, hvilke regnskabsklasse virksomheden tilhører. Kategorierne går fra A – D og des større en virksomhed der er tale om, des større krav stilles der fra myndighedernes side:
Regnskabsklasse A:
En virksomhed i regnskabsklasse A skal overholde en række grundlæggende krav og omfattes af personligt ejede virksomheder. Du kan læse mere om regnskabsklasse A her.
Regnskabsklasse B:
Virksomhederne i klasse B skal overholde kravene for klasse A og en række yderligere krav. Klasse B-virksomheder er små selskaber med begrænset hæftelse. Du kan læse mere om regnskabsklasse B her.
Regnskabsklasse C:
I regnskabsklasse C finder vi de store selskaber, som ikke er børsnoterede.
Regnskabsklasse D:
I regnskabsklasse D findes børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. De strengeste regnskabskrav gælder for virksomheder i klasse C og D.
Et årsregnskab er ikke blot til internt brug, og der er en hel række af interessenter bag et selskab, som har behov for pålidelig og relevant information om virksomheden. Det kan fx være kreditorer, medarbejdere, investorer og også de danske myndigheder, som også holder øje med, om alt er som det skal være.
Et årsregnskab skal først og fremmest indberettes til Erhvervsstyrelsen. De bruger årsregnskaberne til at overvåge, om landets selskaber har en sund økonomisk drift. Med årsregnskaberne kan styrelsen altså vurdere, om selskaberne opfylder både økonomiske og juridiske krav. På samme tid kan årsrapporterne også bruges til statistiske analyser, der bl.a. kan give et billede af den økonomiske situation i Danmark.
Dette er med til at sikre investorerne, kreditorerne, kunder, leverandører osv. Disse interessenter bruger derved også årsregnskabet til at vurdere selskabets sundhed.
Selskaber i regnskabsklasse B og opefter skal indberette årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal afleveres til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning for selskaber i klasse B. Indberetningen skal ske i et XBRL-format, hvor der både indsendes en XBRL- og PDF-fil.
Virksomheder i regnskabsklasse A skal ikke aflevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men skal, ligesom selskaber, huske at indberette de nødvendige tal til Skat. Dermed er alle virksomheder også underlagt årsregnskabsloven.
Der kan være flere veje til at lave årsregnskabet. Det kan først og fremmest være en stor mundfuld at lave årsregnskabet selv, når der både er krav til XBRL-format og en lang række af regler, der kan være svære at huske på.
Derfor går de fleste virksomheder til en revisor for at overholde kravene.
Hos Digital Revisor har vi et værktøj, der gør dig til din egen revisor. Her kan du selv danne din årsrapport og indberette den til Erhvervsstyrelsen og Skat.
Vi har pakket årsregnskabsloven ind i værktøjet, så du selv kan følge den og klare det hele selv.
For at komme i gang skal du oprette din bruger, overføre din bogføring fra dit bogføringssystem og følge værktøjets 5 enkle og hurtige trin. Har du brug for hjælp, kan du altid skrive til os i chatten. Klik på knappen forneden og lav årsrapporten nu eller læs videre om årsregnskabsloven ved at blive på siden.
Årsregnskabsloven indeholder en generalklausul, der overordnet gør det klart, at et årsregnskab skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling og regnskabsårets resultat.
Det altoverskyggende og grundlæggende krav, at årsregnskabet skal være ”retvisende”, er fremsat, fordi det ikke kan lade sig gøre at fastsætte udførlige og universelle regler for alle regnskabsmæssige problemer og tvivlstilfælde.
Et retvisende årsregnskab står på tre ben, og de tre ben kaldes hhv. klarhed, substans og væsentlighed.
Klarhed vil sige, at årsrapporten skal udarbejdes på en måde der er overskuelig og klar. Det betyder konkret, at der hverken må være misvisende eller tvetydige formuleringer eller ytringer i din årsrapport.
Substans vil sige, at reelt indhold med betydning er vigtigere end formaliteter uden indhold.
Væsentlighed, som er det sidste ord i de tre ben, skal forstås som relevans. Det vil sige, at det kun er de relevante forhold for årsrapporten, som skal medtages. Væsentlighed støtter også interessenternes, ledelsens og bestyrelsens muligheder for at træffe gode beslutninger på baggrund af årsregnskabet.
For at en årsrapport bliver retvisende, skal den overholde loven og indeholde de formalia, der står beskrevet i årsregnskabsloven. Derfor bestemmer loven, at årsrapporten skal indeholde forskellige bestanddele.
Der er forskel på, hvilke bestanddele der er lovpligtige og frivillige at have med i årsregnskabet. Der er også forskel på, hvilke af årsrapportens bestanddele, der er påkrævet og frivillige i de forskellige regnskabsklasser.
I billedet foroven kan du se, hvilke dele af årsrapporten, der er lovpligtige for de forskellige regnskabsklasser.
Det er ledelsen i virksomheden, der skal stå inde for regnskabet. Med en ledelsespåtegning påtager ledelsen sig ansvaret for, at årsrapporten overholder de regler og bestemmelser, der er givet i årsregnskabsloven.
En revisorerklæring er en gennemgang af regnskabet og er foretaget af en uvildig revisor. Erklæringen fastslår om regnskabet findes retvisende, og om det er i overensstemmelse med loven og ledelsesberetningen. Det er virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, der skal have årsregnskabet gennemgået af en revisor.
Selskaber i regnskabsklasse B kan fravælge revision, hvis det to år i træk ikke overskrider to ud af tre af de nedenstående krav:
Du kan læse mere om fravalg af revision ved at klikke lige her.
En ledelsesberetning er ledelsens redegørelse af årsrapporten og giver blandt andet læseren indblik i, hvad virksomheden laver og dens økonomiske situation. En ledelsesberetning indeholder bl.a. følgende punkter:
Under disse punkter kan ledelsen blandt andet berette om den forventede fremtidige udvikling, og om der er særlige risici, som virksomheden eventuelt kan blive påvirket af. Udover det kan ledelsen også fortælle om væsentlige CSR-aktiviteter og videreudvikling af virksomheden eller produkter.
Er der sket væsentlige ændringer i årsregnskabet, skal det noteres i ledelsesberetningen. En væsentlig ændring kan være en uforudset ændring i virksomhedens økonomi, der er væsentlig nok til at indgå i ledelsesberetningen.
Et godt eksempel på en nævneværdig væsentlig ændring er de mange årsrapporter, der blev til under coronapandemien. Mange mistede en for at opretholde en god omsætning, og derfor gav ledelsen en beskrivelse af pandemien som en begrundelse for virksomhedens omsætning.
Anvendt regnskabspraksis er det afsnit i årsrapporten, hvor virksomheden angiver, hvilke indregningsmetoder og målegrundlag, der er brugt i forbindelse med dannelsen af årsrapporten.
I beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis, skal virksomheden også fortælle, hvilken regnskabsklasse den hører under, og hvilken valuta tallene er opgjort i.
Resultatopgørelsen er normalt den første opstilling af tal, man ser i en årsrapport. Resultatopgørelsen skal opstilles i tal, fordi årsregnskabsloven bestemmer, at opgørelsen skal være i en skematisk form.
Formålet med opgørelsen er at vise, hvor god virksomheden har været til at omsætte i det pågældende regnskabsår.
Resultatopgørelsen indeholder bl.a. info om nettoomsætning (som de fleste virksomheder holder skjult), bruttofortjeneste, resultat før skat m.m. Det er også et krav, at resultatopgørelsen indeholder sammenligningstal fra sidste års regnskab.
Resultatopgørelse indeholder slutteligt også årets resultat og kan enten udbetales til virksomhedens ejere som udbytte eller håndteres som et overført resultat, der bliver lagt til selskabets egenkapital. Hvis årets resultat er negativt, bliver det fratrukket selskabets egenkapital.
Balancen består af selskabets aktiver og passiver og skal ifølge årsregnskabsloven opgøres i kontoform. Balancen giver et billede af selskabets økonomiske situation.
Aktiver og passiver viser nemlig den kapital, der er fremskaffet, og hvordan kapitalen er brugt.
Passiverne består af selskabets kapital og kapitalfremskaffelse. Teknisk set er passiverne selskabets forpligtelser i form af gæld.
Det er her, at kapitalfremskaffelse kommer ind i billedet. Passiver består fx af lang- og kortfristede gældsforpligtelser og består derfor blandt andet af lån og moms.
Egenkapital er også en del af passiverne, da ejernes indskud er selskabets gæld til ejerne.
I den modsatte ende har vi aktiverne, som viser, hvordan pengene er brugt. Aktiver opdeles i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver kan fx være materielle anlægsaktiver som grunde, produktionsanlæg og maskiner.
Omsætningsaktiver er værdien af de aktiver, som endnu ikke er blevet til likvide midler. Det kan fx være selskabets varebeholdning eller tilgodehavender fra salg.
Opgørelsen af aktiver og passiver skal altid være lig med hinanden.
I årsregnskabsloven er der et krav om, at særlige oplysninger skal fremgå af årsregnskabet.
Særlige oplysninger består af specifikationer til forskellige poster i resultatopgørelsen og i balancen, men det kan også være noter om yderligere information til regnskabet i sin helhed.
Det er mest almindeligt at placere noterne til årsrapporten bagerst i rapporten.
Har du brug for hjælp til at overholde årsregnskabsloven og lave årsrapport?
Det kan være noget af en mundfuld at begive sig ud i at holde styr på årsregnskabsloven og danne årsrapporten. Det er derfor, der findes revisorer og værktøjer til at hjælpe dig. I Digital Revisor har vi lavet et værktøj til dig, der har en virksomhed i regnskabsklasse A og B.
Det er muligt at omgøre årsrapporten, men der er specifikke regler, der skal følges, før du må gøre det. Det er først og fremmest vigtigt, at der er en væsentlig grund til omgørelsen.
Det vil sige, at hvis der er fejl eller mangler, der er væsentlige nok til at have betydning for årsrapportens retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, så kan du omgøre den.
I nogle tilfælde er det selskabets egen ledelse, der opdager en fejl, eller også kan en omgørelse komme på tale, hvis Erhvervsstyrelsen opdager, at der er væsentlige fejl eller mangler. I sidste tilfælde vil styrelsen bede om en berigtiget årsrapport.
Hvis du skal sælge den ejendom, du udlejer, bør du kende til parcelhusreglen.
Er du ny boligudlejer? Få hjælp til husleje, økonomi og Skat her.
Bliv klogere på interessentskabet som virksomhedskonstruktion.